mandag den 19. oktober 2015

Specialisering - smedekursus

mandag den 19. oktober 2015

Smedekursus


Så gik vi igang med at smede. Det var ret stemningsfyldt i gården på Skovlunde, med gang i esserne og røg over det hele.


Vi brugte esser vi selv måtte træde rundt for at få gang i kullene. Jernet blev varmet op, og så kom der gang i ambolte og smedehammere. Jeg mødte lidt senere end de andre, og da var der et kraftigt stykke jern, der var meget langt tilbage - det blev til enkæmpe ildrager. Måske til Skt. Hans bålet eller noget lignende. Jeg fik også drejet et skaft. Ikke fordi jeg synes det var kønt, men en sjov teknik at prøve. Jernet blev igen varmet op og der skulle tages godt fat med tængerne, for at få jernet snoet.
Det er lidt hyggeligt at smede, for der er meget at hjælpe hinanden med, og en del tid går ved essen, med at vente på at jernet bliver varmt nok til smedning.


Der var også et par stykker der fik afprøvet nogle andre teknikker. Her er det boraks der anvendes som flusmiddel for at svejse to stykker jern sammen.  Og Louise fik spaltet et stykke jern. 
Jeg synes det kunne være skægt at prøve at smede igen, og helt sikkert noget der kunne være sjovt i skolen med eleverne. 

Smedning kan også foregå over bål.
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/smedning-over-b%C3%A5l
Her et par gode grunde til smedning i skolen (fra skolen-i-skolen...)
  • Smedningen giver indsigt i materialer og bearbejdningsteknikker, og undervisningen danner et godt grundlag for videre fordybelse i metalsløjd.
  • Arbejdet med det varme jern kræver en grad af påpasselighed, som er unik i undervisningen i skolen.
  • Smedningen giver et godt indblik i et gammelt håndværk og i smedens liv og betydning gennem historien
  • Eleverne kan smede genstande, som de selv kan anvende

mandag den 12. oktober 2015

Specialisering - tilskæring

mandag den 19. oktober 2015

Smedekursus


Så gik vi igang med at smede. Det var ret stemningsfyldt i gården på Skovlunde, med gang i esserne og røg over det hele.


Vi brugte esser vi selv måtte træde rundt for at få gang i kullene. Jernet blev varmet op, og så kom der gang i ambolte og smedehammere. Jeg mødte lidt senere end de andre, og da var der et kraftigt stykke jern, der var meget langt tilbage - det blev til enkæmpe ildrager. Måske til Skt. Hans bålet eller noget lignende. Jeg fik også drejet et skaft. Ikke fordi jeg synes det var kønt, men en sjov teknik at prøve. Jernet blev igen varmet op og der skulle tages godt fat med tængerne, for at få jernet snoet.
Det er lidt hyggeligt at smede, for der er meget at hjælpe hinanden med, og en del tid går ved essen, med at vente på at jernet bliver varmt nok til smedning.


Der var også et par stykker der fik afprøvet nogle andre teknikker. Her er det boraks der anvendes som flusmiddel for at svejse to stykker jern sammen.  Og Louise fik spaltet et stykke jern. 
Jeg synes det kunne være skægt at prøve at smede igen, og helt sikkert noget der kunne være sjovt i skolen med eleverne. 

Smedning kan også foregå over bål.
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/smedning-over-b%C3%A5l
Her et par gode grunde til smedning i skolen (fra skolen-i-skolen...)
  • Smedningen giver indsigt i materialer og bearbejdningsteknikker, og undervisningen danner et godt grundlag for videre fordybelse i metalsløjd.
  • Arbejdet med det varme jern kræver en grad af påpasselighed, som er unik i undervisningen i skolen.
  • Smedningen giver et godt indblik i et gammelt håndværk og i smedens liv og betydning gennem historien
  • Eleverne kan smede genstande, som de selv kan anvende

lørdag den 10. oktober 2015

Mit oplæg til forløb i 6. klasse - Zahles Seminarieskole

8 ugers barselsvikariat i H&D på Zahles Seminarieskole.

Generelt om undervisningsplanen
Forløbet er udarbejdet til to halve 6. klasser á 12 elever og omhandler arbejdet med vådt træ, nærmere betegnet skæftning af en kniv.
Forløbet strækker sig over 7 undervisningsgange af 2x45 min.
Forløbet er en blanding af oplæg (vidensopsamling), individuelt arbejde (kompetenceudvikling) og dialog (udvikling af fagligt sprog samt evaluering)
Jeg fører løbende logbog.

Undervisningsgangene er i princippet bygget op over samme læst:
·       Fælles intro
·       Aktivitet
·       Frikvarter
·       Aktivitet
·       Opsamling

Undervisningsplanen er bygget op over følgende didaktiske kategorier, som følger Hiim og Hippes relationsmodel, dog med den afvigelse at “læreprocessen” er delt i to; arbejdsform og undervisningsform. Jeg har brugt følgende didaktiske kategorier:
·       Emne
·       Mål
·       Arbejds- og organisationsform
·       Undervisningsform
·       Læringsforudsætninger
·       Materialer
·       Evaluering

Overvejelser om de didaktiske kategorier

Emne:
Emnet har jeg valgt, da det er et emne jeg selv har afprøvet i undervisningen i Håndværk & Design. Det giver således ro til at jeg kan fokusere på didaktiske forhold i mit vikariat.

Mål:
Målet med undervisningen tager udgangspunkt i de Forenklede Fælles Mål:

(den kan jeg så ikke lige sætte ind :-))

Udover de faglige mål har jeg en plan om at få eleverne til at føre logbog, og jeg har et socialt mål omkring faglig læsning ”at lære at lytte til hinanden og tale om det vi arbejder med” De mere specifikke færdigheds- og vidensmål er beskrevet i undervisningsplanen.

Arbejds- og organisationsform:
Der indgår i forløbet forskellige arbejdsformer, men primært oplæg/lytte, individuelt arbejde, dialog indbyrdes mellem elever samt fælles samtaler.

Undervisningsform:
Hver undervisningsgang er struktureret på stort set samme måde, med oplæg, individuelt arbejde, dialog, opsamling.
Undervisningen foregår i elevernes normalklasse, i sløjdlokalet og i Ørstedsparken.


Læringsforudsætninger:
Angående elevernes læringsforudsætninger er mit udgangspunkt at de kender til de basale redskaber i værkstedet og de ved hvordan man skal opføre sig forsvarligt i sløjdlokalet.

Materialer:
Der arbejdes i forløbet med konkrete materialer men uden brug af digitale værktøjer. Håndens og talens brug er i fokus.
Eleverne får gennem forløbet kendskab til de materialer og redskaber/værktøjer de skal bruge.

Evaluering:
Der arbejdes i forløbet med både procesevaluering og resultatevaluering og med henholdsvis lærerens evaluering af eleverne og elevernes selvevaluering.
I undervisningen er der mulighed for, at jeg kan tale med eleverne, og da der løbende er planlagt opsamling og gennemgang på klassen er der mulighed for at eleverne således kan evalueres i en læringsrig sammenhæng.

Undervisningsplan


Lektion
Målene med undervisningen
Det skal der foregå
Min rolle/forberedelse
Materialer
Evaluering.
1-2
Kendskab til knivens historie, knivens opbygning og sikkerhedsregler.
Eleverne lærer enkle skitseringsteknikker.
Fælles intro/oplæg, individuelt arbejde med skitser og samtale
Fælles intro/oplæg om knive, sikkerhed og skæftning af kniv.
Dialog i klassen
Styrer fælles dialog.
Oplæg
Papir og blyant.

Klassesamtale Præsentation af skitser
3-4
Værktøjskendskab; snittekniv, træhammer, sav m.v. Koordination hånd og hoved.
De lærer om principperne i arbejdet med vådt træ.
Eleverne skæfter deres kniv og begynder snittearbejdet. Individuelt arbejde og samtale.
Oplæg om samlinger i vådt træ. Gentager snitteregler og hvordan man skæfter. Dialog med eleverne.
Skal have styr på værktøjet og hvad det hedder.
Vådt og tørt træ,
Knivsblade
hammer, sav, tape og snitteknive
Procesevaluering
5-6
Eleverne lærer koordination hånd/hoved. At samtale fagligt.
Oplæg om forskellige træsorter. Fordybelse i snitteprocessen
Oplæg om forskellige træsorter.
Jeg er bare til stede og skaber faglig dialog.
Oplæg.
Træprøver (Junckers el. Lign. )
Procesevaluering
Elevsamtaler
7-8
Eleverne lærer koordination og snitteteknikker og de oplever træet i virkeligheden.
Eleverne skal en tur i parken og kikke på træer og snitte
Jeg planlægger en tur i parken. Undersøge om det er ok. Pakke en kasse med knive og værktøj.
Kasse med knive, tape, snitteknive og plaster.
Procesevaluering
9-10
Eleverne lærer fletteteknik til skeder. Hvad skal en skede kunne. Læse og forstå en vejledning.
Eleverne fletter skeder til deres knive.
Være der. Hjælpe.
Hvordan skal skeden udarbejdes? Materiale/teknik? Arrangere gennemgang.
Vejledning og materialer til skeder
Se på resultatet af skederne
11-12
Eleverne får kendskab til dekoration.
Oplæg om dekoration Eleverne dekorerer, olierer m.m.
Idéoplæg
Være der. Snakke. Hjælpe.
Er der brændere og olie på skolen?
Kulører?
Procesevaluering
13-14
Eleverne lærer at præsentere en idé og at give feed-back.
Der skal produceres en form for udstilling.
Hjælpe.
Hvor skal vi udstille?
Papir, saks, lim, tegneredskaber
Summativ evaluering
Glædes over resultatet J