Modulopgave

Betingelser for godkendelse af modulet 

Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt.  (Se blog)

Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et digitalt læremiddel, der afprøves i praksis og er tilgængelig via den studerendes blog. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider. Studieproduktet kan udarbejdes i grupper på 3.

Undervisningsforløb og gennemførelse af disse.

Jeg refererer i min synopse til to undervisningsforløb fra et 10 ugers vikariat jeg har haft i Håndværk & Design på Zahles Seminarieskole.

De to forløb var meget forskellige, hvilket har givet anledning til mange refleksioner især omkring dialog og faglig læsning samt rammesætning af undervisningen.  

Tekstilforløb i 5.x og 5.y.

Eksempler på nogle færdige produkter. Eleverne kunne vælge mellem at trykke en taske eller et pennalhus.

Rammefaktorer:

Mit forløb i 5. Klasse planlagde og udførte jeg sammen med lærer Anja Kofoed.

Vi havde 24 børn i hver klasse, som vi havde sammen i en dobbeltlektion én gang ugentlig. Skolens fysiske faciliteter er ikke optimale i forhold til at undervise en hel klasse samlet, da sløjdlokalet ligger i den ene ende af skolen og Håndværk- og Design i den anden ende af skolen. Da vi ønskede at lave et tekstilforløb sammen havde vi derfor booket skolens billedkunstlokale, som ligger umiddelbart op til Håndværk- og designlokalet i det 8 uger forløbet varede. Der var således rig mulighed for at bevæge sig frit mellem de to lokaler, både for elever og lærere.

(Digitalt læremiddel: Her ligger en powerpoint med mit oplæg til filtearbejdet...)

Mål:

Vi var enige om et tekstilforløb, da det både passede fint ind i klassernes årsplaner, og samtidig tilgodeså muligheden for at jeg kunne afprøve nogle tekstile forløb i praksis. Målene var at eleverne gennem deres arbejde med forskellige tekstile teknikker skulle lære at anvende aktuelle værktøjer og redskaber, lære i hvilken sammenhæng de forskellige teknikker kan anvendes og samtidig arbejde med form, farve og funktion i en design- og fremstillingsproces.

Resultatet efter filtning i 5.x. Der blev filtet lidt for meget inden farverne kom på. Resultatet i 5.y blev rigtig flot, Der blev skåret til og der blev monteret udtræk i mobilcovers'ne :-)

Indhold:

Vi planlagde fire værksteder, alle med individuelt arbejde.

Et syværksted, et væveværksted, et filteværksted og et stoftrykværksted.

Syværksted: Eleverne havde de grundlæggende færdigheder på symaskinen og skulle sy et pudevår, ca. 40x40cm, bestående af to mønstre i to farver, syet i siksak. På et ensfarvet stykke stof, skulle der først sys et geometrisk stramt mønster i én farve, og derpå skulle sys et andet mønster i en anden farve.

Væveværksted: Eleverne skulle væve på en lille håndvæv, ca. 20x30cm, hvad det skulle bruges til fandt vi ud af hen ad vejen.

Filteværksted: Eleverne skulle lære at filte bolde og senere et cover til deres telefon.

Stoftrykværksted: I stoftrykværkstedet skulle de skitsere tryk til en taske eller et penalhus ud fra overskriften ”cirkler”, lave prøvetryk og endeligt tryk.  

 

Vævede wall hangers

Arbejdsformer:

De fire værksteder repræsenterede meget forskellige arbejdsformer.

Rammerne for design i syværkstedet var leg med to farver i henholdsvis stram geometri og organiske former. Fokus lå på design, og det at blive bedre til at håndtere symaskinen.

I vævningen var rammerne frie i forhold til designet, og fokus lå på ”at væve”

Farvevalg var ligeledes frit i filtningen og fokus lå i høj grad på beherskelsen af håndværket, koordination hoved-hænder, og det var svært.

Endelig var stoftrykopgaven bundet af overskriften ”cirkler” og havde i højere grad fokus på designprocessen, og på hvordan sådan en kan udvikle sig hen imod et endeligt resultat.

Arbejde med vådt træ i 6.x og 6.y.

Rammefaktorer.

Forløbet i 6. Klasse planlagde og faciliterede jeg selv. Jeg underviste halvdelen af eleverne i 6.x i en dobbeltlektion ugentligt, og det samme med halvdelen af eleverne i 6.y. Det var således to sideløbende forløb. Forløbet skulle foregå i skolens sløjdlokale.

Et par gange var vi i parken og snitte. Det gav mulighed for at placere sig enten i grupper eller inde i en busk, hvor man kunne være i fred og snitte koncentreret.

Indhold:

Jeg planlagde et forløb hvor eleverne skulle arbejde med vådt træ, hvor de blev præsenteret for forskellige træsorter og deres forskellige anvendelsesmuligheder. Forløbet indeholdt følgende aktiviteter:

-       præsentation af forskellige former for træ og deres anvendelsesmuligheder.

-       besøg i parken og kikke på forskelige træsorter.

-       Præsentation af kniven og dens historie og anvendelse i forskellige sammenhænge.

-       Skitsering af en kniv, samtale om skitser.

-       Præsentation af samlinger i henholdsvis vådt og tørt træ.

-       Gennemgang af sikkerhedsregler i forbindelse med værkstedarbejdet med kniv.

-       Montering af knivsblad, snitning og slibning af skæftet, evt. dekoration og oliering.

-       Udførelse af en flettet skede ved afkodning af vejledning.

-       Samtale om resultatet. 

     (Digitalt læremiddel: Her ligger en powerpoint med mit oplæg til arbejdet med skæftningen...)

 

Der blev tegnet skitser med overvejelser omkring grebet og navngivning af kniven. 

Mål:

Målet med forløbet var at eleverne stiftede bekendskab med de teknikker og materialer der anvendes til samlinger i vådt træ, samt at de får forståelse for princippet i samlinger i henholdsvis tørt og vådt træ. Derudover var det tanken at de skulle forholde sig reflektivt til kniven og dens historie.

Sidst men ikke mindst, havde jeg i forløbet fokus på faglig læsning og dialog i klasserummet.

Der blev snittet i sløjdlokalet og også dekoreret knive.

Egne forsøg:

I planlægningen af undervisningen for 6. klasse, besluttede jeg at de skulle lave skeder i cykelgummi. Jeg havde taget cykelslanger med, og nåede at introducere fletningen for nogle få elever i slutningen af en time. Det gik hurtigt op for mig, at det ikke duede med cykelslangerne. Jeg måtte hjem og løse problemet.

Den indre del af skeden måtte nødvendigvis være af et fast materiale. Jeg forsøgte med pap og plastic og det fungerede fint. Cykelslangen god til at flette med, da den er elastisk.

I elevernes første forsøg flettede de med et forholdsvis bredt stykke cykelslange, men jeg besluttede, efter at have forsøgt derhjemme, at de skulle flette med smallere stykker, så de fik lejlighed til at få styr på fletteteknikken ved at bruge mere tid på den end på at at få fletningen påbegyndt og afsluttet.

Skeden der gav anledning til egne forsøg. Det holdt simpelthen ikke..... 

Evaluering på begge forløb: (specifikt fokuseret på rammesætning og faglig læsning)

Grundlæggende var jeg tilfreds med forløbet i 6. Klasse.

Det blev et roligt og sammenhængende forløb, da det var forholdsvis overskueligt hvilke processer eleverne skulle igennem. Især ud fra ønsket om at have fokus på faglig læsning var det en fordel at der i forløbet var tid til fordybelse og samtaler. Selve snitteprocessen gav ro på og også processen omkring fletning af skeder gav ro på. Derudover var der en god stemning i lokalet. 

De tre forholdsvis grundige gennemgange af både knivens ”anatomi”, samlinger i vårdt og tørt træ, samt forskellige træsorters egenskaber gav faktisk anledning til at eleverne anvendte ordene; skæftet, æggen, spidsen, knivsbladet osv. Derudover talte de indbyrdes om hvorfor træet trak sig sammen når det tørrede og om f.eks. hvorfor knaster var et problem når man snittede.

Prale-/roseværkstedet:

En ting der var lidt vanskeligt for eleverne i 6. klasse, var at tale om deres egen knivs udformning. Eleverne fokuserede meget på deres egne tekniske tegnefærdigheder, og ikke så meget på deres overvejelser omkring knivens funktion og udformning.

Efter at eleverne havde lavet skitser til kniven, og forsøgt at sætte ord på dem overfor hinanden, besluttede jeg derfor at lave et ”praleværksted”. Det satte gang i formuleringerne omkring elevernes overvejelser, at de skulle se på deres egne skitser mere nådigt, og fokusere på det vigtige i denne sammenhæng.  

Hele forløbet afsluttede jeg med et prale/roseværksted. Praleriet var her betydeligt mere kvalificeret, og roserne vidnede om at eleverne faktisk forholdt sig perceptuelt til hinandens arbejde, og kunne respondere på både funktion (hvordan var kniven at holde på), form (knivens dekoration, overgang blad/skæfte, afslutning af skæftet) samt finish (hvor fint var den slebet, var den olieret osv.)

Jeg er tilfreds med et forløb, hvor jeg både føler at eleverne gennem et struktureret undervisningsforløb har lært at udtrykke sig omkring noget faglig viden, nogle teknikker og materialer. Men også et forløb, hvor elevernes viden rent kropsligt og sanseligt gennem arbejdet med kniven, har lagret sig, og givet anledning til at de kunne reflektere over hvordan knivene var at holde på og røre ved.

Forløbet i 5. Klasse, har jeg flere problemer med selv at rose, men det har været lærerigt  for mig selv J.

Der er ingen tvivl om at eleverne i forløbet har fået et praktisk kendskab og viden om mange forskellige teknikker, både vævning, syning, filtning og stoftryk.

Derudover fik eleverne mulighed for frit at flytte rundt mellem værkstederne. Flere elever udtrykte at arbejdsformen kunne de godt lide.

Men grundlæggende føler jeg, at jeg selv (som stod for filtning og stoftryk) havde gang i alt for mange ting og eleverne lærte for lidt.

Både filte- og stoftrykprocessen er redskabskrævende. Det betyder der skal bruges meget tid til både at forberede og til at rydde op efter arbejdet.

Derudover kræver både filtningen og stoftrykket at eleverne ofte har brug for en hjælpende hånd. Eleverne kunne ikke overskue processen, og derfor havde de hele tiden mange spørgsmål. Især filtningen kræver håndelag, dvs. det er lærerhjælp der skal til, og det er svært at være 12 steder på én gang.

Ad hoc-planlægningen medførte samtidig flere uovervejede beslutninger. Beslutninger der var gode for den ene elev var ikke gode for den anden osv.

Alt i alt synes jeg 5. Klasseforløbet var uroligt og unødigt varieret.

Jeg har gennem undervisningsforløbene fået præciseret overfor mig selv, hvilken form for læring jeg kunne tænke mig at arbejde videre med at udvikle.

Jeg tror at evnen til fordybelse er vigtig for elevernes tilegnelse af viden, og at denne evne, hvis den skal læres i et klasserum med 12-24 elever, fremmes bedst ved meget velstrukturerede forløb der ikke er alt for korte.

Det var tydeligt for mig, at Anja som jeg arbejdede sammen med i 5. Klassen, havde et andet overblik og evne til at skifte hest, men selv med et større overblik og bedre evne til at skifte retning i undervisningen, tror jeg at eleverne, sammen med mig, får mere ud af det velstrukturerede. Der er mere sammenhæng, fordybelse, mere ro, mindre ventetid, mere tid til at snakke og frem for alt er læreren mere nærværende…..

Indkøb og materialebrug:

At købe ind i god tid er vigtigt!

At overveje den praktiske del af undervisningen er også vigtig, før forløbet lægges fast!

Knivsbladene jeg havde bestilt var ikke kommet endnu, da jeg skulle have 6.x første gang. Heldigvis var der udvidet morgensang på programmet den dag, så vi nøjedes med at se mit powerpoint og snakke om projektet vi skulle i gang med.

Træet til skæftene havde jeg fældet ude ved Blaagaard og savet op derude. De kunne heldigvis være i en almindelig indkøbspose, men det var en nødløsning at jeg tog derud og hentede et træ. Undervisningsforløbet med arbejdet i vårdt træ var fastlagt og fremlagt for klassens sløjdlærer, så jeg var lidt på den, da jeg ikke kunne få fat i træ nogen steder, og i øvrigt ikke havde redskaberne til at fælde m.m.

Litteratur:

Kabel, Kristine: At sætte ord på processen, faglig læsning i Håndarbejde.

Wackerhausen, Birgitte og Steen: Tavs viden og pædagogik.

Tesfaye, Mathias: Kloge hænder

Hansen, Bolette Kremmer: Klasseledelse i værkstedet

Barfod, Karen: Udeskolens didaktik