Betingelser for godkendelse af modulet
Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt. (Se blog)
Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et digitalt læremiddel, der afprøves i praksis og er tilgængelig via den studerendes blog. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider. Studieproduktet kan udarbejdes i grupper på 3.
Undervisningsforløb og gennemførelse af disse.
Jeg
refererer i min synopse til to undervisningsforløb fra et 10 ugers vikariat jeg
har haft i Håndværk & Design på Zahles Seminarieskole.
De
to forløb var meget forskellige, hvilket har givet anledning til mange
refleksioner især omkring dialog og faglig læsning samt rammesætning af undervisningen.
Tekstilforløb i 5.x og 5.y.
![]() |
Eksempler på nogle færdige produkter. Eleverne kunne vælge mellem at trykke en taske eller et pennalhus. |
Rammefaktorer:
Mit
forløb i 5. Klasse planlagde og udførte jeg sammen med lærer Anja Kofoed.
Vi
havde 24 børn i hver klasse, som vi havde sammen i en dobbeltlektion én gang
ugentlig. Skolens fysiske faciliteter er ikke optimale i forhold til at
undervise en hel klasse samlet, da sløjdlokalet ligger i den ene ende af skolen
og Håndværk- og Design i den anden ende af skolen. Da vi ønskede at lave et
tekstilforløb sammen havde vi derfor booket skolens billedkunstlokale, som
ligger umiddelbart op til Håndværk- og designlokalet i det 8 uger forløbet
varede. Der var således rig mulighed for at bevæge sig frit mellem de to
lokaler, både for elever og lærere.
Mål:
Vi
var enige om et tekstilforløb, da det både passede fint ind i klassernes
årsplaner, og samtidig tilgodeså muligheden for at jeg kunne afprøve nogle tekstile
forløb i praksis. Målene var at eleverne gennem deres arbejde med forskellige
tekstile teknikker skulle lære at anvende aktuelle værktøjer og redskaber, lære
i hvilken sammenhæng de forskellige teknikker kan anvendes og samtidig arbejde
med form, farve og funktion i en design- og fremstillingsproces.
![]() |
Resultatet efter filtning i 5.x. Der blev filtet lidt for meget inden farverne kom på. Resultatet i 5.y blev rigtig flot, Der blev skåret til og der blev monteret udtræk i mobilcovers'ne :-) |
Indhold:
Vi
planlagde fire værksteder, alle med individuelt arbejde.
Et
syværksted, et væveværksted, et filteværksted og et stoftrykværksted.
Syværksted:
Eleverne havde de grundlæggende færdigheder på symaskinen og skulle sy et
pudevår, ca. 40x40cm, bestående af to mønstre i to farver, syet i siksak. På et
ensfarvet stykke stof, skulle der først sys et geometrisk stramt mønster i én
farve, og derpå skulle sys et andet mønster i en anden farve.
Væveværksted:
Eleverne skulle væve på en lille håndvæv, ca. 20x30cm, hvad det skulle bruges
til fandt vi ud af hen ad vejen.
Filteværksted:
Eleverne skulle lære at filte bolde og senere et cover til deres telefon.
Stoftrykværksted:
I stoftrykværkstedet skulle de skitsere tryk til en taske eller et penalhus ud
fra overskriften ”cirkler”, lave prøvetryk og endeligt tryk.
Arbejdsformer:
De
fire værksteder repræsenterede meget forskellige arbejdsformer.
Rammerne
for design i syværkstedet var leg med to farver i henholdsvis stram geometri og
organiske former. Fokus lå på design, og det at blive bedre til at håndtere
symaskinen.
I
vævningen var rammerne frie i forhold til designet, og fokus lå på ”at væve”
Farvevalg
var ligeledes frit i filtningen og fokus lå i høj grad på beherskelsen af
håndværket, koordination hoved-hænder, og det var svært.
Endelig
var stoftrykopgaven bundet af overskriften ”cirkler” og havde i højere grad
fokus på designprocessen, og på hvordan sådan en kan udvikle sig hen imod et
endeligt resultat.
Arbejde med vådt træ i 6.x og 6.y.
Rammefaktorer.
Forløbet
i 6. Klasse planlagde og faciliterede jeg selv. Jeg underviste halvdelen af
eleverne i 6.x i en dobbeltlektion ugentligt, og det samme med halvdelen af
eleverne i 6.y. Det var således to sideløbende forløb. Forløbet skulle foregå i
skolens sløjdlokale.
![]() |
Et par gange var vi i parken og snitte. Det gav mulighed for at placere sig enten i grupper eller inde i en busk, hvor man kunne være i fred og snitte koncentreret. |
Indhold:
Jeg
planlagde et forløb hvor eleverne skulle arbejde med vådt træ, hvor de blev
præsenteret for forskellige træsorter og deres forskellige
anvendelsesmuligheder. Forløbet indeholdt følgende aktiviteter:
-
præsentation af forskellige former for træ og deres anvendelsesmuligheder.
-
besøg i parken og kikke på forskelige træsorter.
-
Præsentation af kniven og dens historie og anvendelse i forskellige
sammenhænge.
-
Skitsering af en kniv, samtale om skitser.
-
Præsentation af samlinger i henholdsvis vådt og tørt træ.
-
Gennemgang af sikkerhedsregler i forbindelse med værkstedarbejdet med
kniv.
-
Montering af knivsblad, snitning og slibning af skæftet, evt. dekoration
og oliering.
-
Udførelse af en flettet skede ved afkodning af vejledning.
-
Samtale om resultatet.
(Digitalt læremiddel: Her ligger en powerpoint med mit oplæg til arbejdet med skæftningen...)
Mål:
Målet
med forløbet var at eleverne stiftede bekendskab med de teknikker og materialer
der anvendes til samlinger i vådt træ, samt at de får forståelse for princippet
i samlinger i henholdsvis tørt og vådt træ. Derudover var det tanken at de
skulle forholde sig reflektivt til kniven og dens historie.
Sidst
men ikke mindst, havde jeg i forløbet fokus på faglig læsning og dialog i
klasserummet.
![]() |
Der blev snittet i sløjdlokalet og også dekoreret knive. |
Egne
forsøg:
I
planlægningen af undervisningen for 6. klasse, besluttede jeg at de skulle lave
skeder i cykelgummi. Jeg havde taget cykelslanger med, og nåede at introducere
fletningen for nogle få elever i slutningen af en time. Det gik hurtigt op for
mig, at det ikke duede med cykelslangerne. Jeg måtte hjem og løse problemet.
Den
indre del af skeden måtte nødvendigvis være af et fast materiale. Jeg forsøgte
med pap og plastic og det fungerede fint. Cykelslangen god til at flette med,
da den er elastisk.
I
elevernes første forsøg flettede de med et forholdsvis bredt stykke
cykelslange, men jeg besluttede, efter at have forsøgt derhjemme, at de skulle
flette med smallere stykker, så de fik lejlighed til at få styr på
fletteteknikken ved at bruge mere tid på den end på at at få fletningen
påbegyndt og afsluttet.
![]() |
Skeden der gav anledning til egne forsøg. Det holdt simpelthen ikke..... |
Evaluering på begge
forløb: (specifikt fokuseret på rammesætning og faglig læsning)
Grundlæggende
var jeg tilfreds med forløbet i 6. Klasse.
Det
blev et roligt og sammenhængende forløb, da det var forholdsvis overskueligt
hvilke processer eleverne skulle igennem. Især ud fra ønsket om at have fokus
på faglig læsning var det en fordel at der i forløbet var tid til fordybelse og
samtaler. Selve snitteprocessen gav ro på og også processen omkring fletning af
skeder gav ro på. Derudover var der en god stemning i lokalet.
De
tre forholdsvis grundige gennemgange af både knivens ”anatomi”, samlinger i
vårdt og tørt træ, samt forskellige træsorters egenskaber gav faktisk anledning
til at eleverne anvendte ordene; skæftet, æggen, spidsen, knivsbladet osv.
Derudover talte de indbyrdes om hvorfor træet trak sig sammen når det tørrede
og om f.eks. hvorfor knaster var et problem når man snittede.
Prale-/roseværkstedet:
En
ting der var lidt vanskeligt for eleverne i 6. klasse, var at tale om deres
egen knivs udformning. Eleverne fokuserede meget på deres egne tekniske
tegnefærdigheder, og ikke så meget på deres overvejelser omkring knivens
funktion og udformning.
Efter
at eleverne havde lavet skitser til kniven, og forsøgt at sætte ord på dem
overfor hinanden, besluttede jeg derfor at lave et ”praleværksted”. Det satte
gang i formuleringerne omkring elevernes overvejelser, at de skulle se på deres
egne skitser mere nådigt, og fokusere på det vigtige i denne sammenhæng.
Hele
forløbet afsluttede jeg med et prale/roseværksted. Praleriet var her betydeligt
mere kvalificeret, og roserne vidnede om at eleverne faktisk forholdt sig
perceptuelt til hinandens arbejde, og kunne respondere på både funktion
(hvordan var kniven at holde på), form (knivens dekoration, overgang
blad/skæfte, afslutning af skæftet) samt finish (hvor fint var den slebet, var
den olieret osv.)
Jeg
er tilfreds med et forløb, hvor jeg både føler at eleverne gennem et struktureret
undervisningsforløb har lært at udtrykke sig omkring noget faglig viden, nogle
teknikker og materialer. Men også et forløb, hvor elevernes viden rent
kropsligt og sanseligt gennem arbejdet med kniven, har lagret sig, og givet
anledning til at de kunne reflektere over hvordan knivene var at holde på og
røre ved.
Forløbet
i 5. Klasse, har jeg flere problemer med selv at rose, men det har været
lærerigt for mig selv J.
Der
er ingen tvivl om at eleverne i forløbet har fået et praktisk kendskab og viden
om mange forskellige teknikker, både vævning, syning, filtning og stoftryk.
Derudover
fik eleverne mulighed for frit at flytte rundt mellem værkstederne. Flere
elever udtrykte at arbejdsformen kunne de godt lide.
Men
grundlæggende føler jeg, at jeg selv (som stod for filtning og stoftryk) havde
gang i alt for mange ting og eleverne lærte for lidt.
Både
filte- og stoftrykprocessen er redskabskrævende. Det betyder der skal bruges
meget tid til både at forberede og til at rydde op efter arbejdet.
Derudover
kræver både filtningen og stoftrykket at eleverne ofte har brug for en
hjælpende hånd. Eleverne kunne ikke overskue processen, og derfor havde de hele tiden mange spørgsmål. Især filtningen kræver håndelag, dvs. det er lærerhjælp der
skal til, og det er svært at være 12 steder på én gang.
Ad
hoc-planlægningen medførte samtidig flere uovervejede beslutninger.
Beslutninger der var gode for den ene elev var ikke gode for den anden osv.
Alt
i alt synes jeg 5. Klasseforløbet var uroligt og unødigt varieret.
Jeg
har gennem undervisningsforløbene fået præciseret overfor mig selv, hvilken form
for læring jeg kunne tænke mig at arbejde videre med at udvikle.
Jeg
tror at evnen til fordybelse er vigtig for elevernes tilegnelse af viden, og at
denne evne, hvis den skal læres i et klasserum med 12-24 elever, fremmes bedst
ved meget velstrukturerede forløb der ikke er alt for korte.
Det
var tydeligt for mig, at Anja som jeg arbejdede sammen med i 5. Klassen, havde
et andet overblik og evne til at skifte hest, men selv med et større overblik
og bedre evne til at skifte retning i undervisningen, tror jeg at eleverne,
sammen med mig, får mere ud af det velstrukturerede. Der er mere sammenhæng,
fordybelse, mere ro, mindre ventetid, mere tid til at snakke og frem for alt er
læreren mere nærværende…..
Indkøb og materialebrug:
At
købe ind i god tid er vigtigt!
At
overveje den praktiske del af undervisningen er også vigtig, før forløbet
lægges fast!
Knivsbladene
jeg havde bestilt var ikke kommet endnu, da jeg skulle have 6.x første gang.
Heldigvis var der udvidet morgensang på programmet den dag, så vi nøjedes med
at se mit powerpoint og snakke om projektet vi skulle i gang med.
Træet
til skæftene havde jeg fældet ude ved Blaagaard og savet op derude. De kunne
heldigvis være i en almindelig indkøbspose, men det var en nødløsning at jeg
tog derud og hentede et træ. Undervisningsforløbet med arbejdet i vårdt træ var
fastlagt og fremlagt for klassens sløjdlærer, så jeg var lidt på den, da jeg
ikke kunne få fat i træ nogen steder, og i øvrigt ikke havde redskaberne til at
fælde m.m.
Litteratur:
Kabel,
Kristine: At sætte ord på processen, faglig læsning i Håndarbejde.
Wackerhausen,
Birgitte og Steen: Tavs viden og pædagogik.
Tesfaye, Mathias: Kloge hænder
Hansen, Bolette Kremmer: Klasseledelse i værkstedet
Barfod, Karen: Udeskolens didaktik