lørdag den 5. december 2015
Modulopgave
Evaluering i modulet
· Den studerende fordyber sig individuelt indenfor et særligt interesseområde og dokumenterer løbende proces og produkter på den digitale portefolio (blog). De studerende kan i grupper på max tre arbejde indenfor samme tema.
I arbejdet indgår en fagdidaktisk refleksion i forhold til målgruppen af store elever med inddragelse af relevant teori. Refleksionen har et omfang af minimum 2-3 sider.
· Den studerende gennemarbejder en eller flere designprocesser indenfor det valgte interesseområde og præsenterer et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. Projektet fremlægges på holdet og indgår i en analog udstilling.
Interesseområde: drejning i tørt træ og metalarbejde
Lige siden jeg drejede en nøglering i træ, i 6. klasse, har jeg haft lyst til at prøve at dreje i træ igen. Jeg har prøvet at dreje i metal (det blev til et murerlod) og drejer til daglig i porcelænsler.. der er bare noget fascinerende ved det.I forhold til at dreje i porcelænsler, som faktisk tager forholdsvis lang tid at lære, så er det grundlæggende håndværk i trædrejning forholdsvis tilgængeligt, så jeg tænker det kunne være et interessant projekt at gå i gang med, med nogle af folkeskolens udskolingselever.
Det er et gammelt håndværk der i dag lever videre i kunsthåndværket, hvor både materiale og teknikker bliver udfordret til det yderste.
Der er således mulighed for, sammen med eleverne, både at dykke ned i håndværkets historie og tradition, dets plads indenfor den moderne materielle kultur og materialekendskab samt at beskæftige sig med designprocessen, fra indhentning af inspiration til skitsering, skitsering, udførelse af arbejdstegninger, udførelse, udstilling m.m.
I det følgende dokumenterer jeg min egen proces frem mod det produkt som jeg præsenterer ved modulevalueringen.
Derudover samler jeg mine fagdidaktiske overvejelser i et dokument til sidst.
Første overvejelser
Min umiddelbare tilgang til projektet var at surfe på internettet og finde information omkring emnet. Herunder er eksempler på skåle lavet i forskellige træsorter. De mest almindelige træsorter herhjemme, anvendt til trædrejning, er eg, ask, ahorn, kirsebær, elm, bøg og el. Disse træsorter er karakteriseret ved at være forholdsvis hårde og have en ensartet struktur. Guldregn, mahogni og moseeg, er der også et par eksempler på herunder, og endelig er der en del der arbejder i forskellige træstykker der er angrebet af forskellige plantesygdomme, som kan give nogle flotte aftegninger i træet.
Næste skridt
Efter at have indhentet informationer om materialet og set nogle videoer om forskellige teknikker, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det.Min far er kunsthåndværker og erfaren trædrejer, så det lå lige til højrebenet, at gå i mesterlære, for en kort bemærkning.
Han lagde ud med at vise mig, hvordan jeg satte træ op til udvendig drejning.
Derefter gik vi igang med at dreje. Han viste mig brugen af forskellige jern; han drejede, jeg drejede, han drejede, jeg drejede, han sleb værktøj, jeg sleb værktøj, så jeg fik lært at bruge og vedligeholde jernene og vupti - så var der en dims drejet i fyretræ, der f.eks. kan bruges til fodmassage......
Efterfølgende lærte han mig at dreje en skål. Jeg besluttede formen - det skulle være en lille skål til papirclips.
Der skal en speciel opsætning til, for at man kan komme til at dreje skålen indvendigt.
Først skal der drejes en studs så drejebænkens gribeværktøj kan holde fast i det der senere bliver den udvendige siden af skålens bund. Derefter skulle skålens kanter og den indvendige side af skålen drejes. Der skulle slibes, poleres og skålen skulle skæres af og tilsidst slibes og polseres. Skålen fik en lidt klunted afslutning indeni, og bunden var lidt tyk og tung..
Så sov min far til middag, og jeg gentog hele sidste del af processen på egen hånd. En ny skål :-) Jeg blev faktisk ret tilfreds med resultatet. Det lignede det jeg havde forestillet mig. Siden af skålen hældede en anelse indad, tykkelsen var den samme i skålens sider - ca. 4 mm, bunden var en anelse tykkere 6-7mm, den udvendige runding af bunden blev pæn, og også den inderste.
Efter at have lavet disse tre små drejeprojekter føler jeg nu at jeg har en idé om hvad der er realistisk at lave på den tid jeg har til rådighed. Min far drejer skåle der er 1-2 mm tykke, og det blev jeg ret hurtigt kureret for. Det er fantastisk at han kan, for der skal så lidt til, for at jernet river noget træ op. Det skal være knivskarpt og føres med sikker hånd.
Følgende fotos er inspirationsbilleder jeg fandt på nettet. Jeg blev optaget af de kontraster der kan opstå ved brug af malet træ sammen med ubehandlet træ, et drejet trælåg sammen med en drejet keramikkrukke, jerngreb på skærbrætter, en fin drejet inderside i kontrast til en groft skåret yderside, lyse og mørke træsorter sammen, gammelt jern og træ.
Jeg begyndte derefter at skitsere, og overveje om jeg skulle lave noget med keramik og trædrejning. Jeg vil under alle omstændigheder prøve at lave nogle låg til nogle af de skåle jeg har drejet i porcelænsler. Min far har tidligere drejet nogle låg til mig, men nu må jeg prøve selv.
Skitseringsprocessen endte ovre i noget ostebrædtskærebrætsagtigtnoget.
En udvendig drejeproces, et tungt ostebrædt der svæver, som har tyngde og lethed på samme tid, hvor blankt mørkbejdset træ (der forestiller moseeg) støder sammen med groft håndsmedet jern (som nok bliver til noget andet, da jeg ikke længere har adgang til smedning). Tanken er at det skal være stort, 35-40cm i diameter, men jeg har lidt udfordringer med materialet, og hvordan jeg finder noget træ i de dimensioner som jeg kan dreje i.
Måske to stykker limtræsbordplade der limes sammen, eller et stykke ovntørret planke fra et savværk (men jeg har ikke brug for en hel planke til 4.000 kr....) Jeg må på jagt.
Samtidig skal jeg have fundet ud af hvad jeg gør med grebene. Jeg lavede et forsøg i dag med en messingstang. Forfladigede den, formede den, sleb den med fil og borede tilsidst 4 skruehuller i den. Så må jeg se hvordan den ser ud. Umiddelbart er det meget finere end jeg havde forestillet mig. Jeg synes kontrasten mellem noget groft jern og de fine træ kunne være ret flot, så jeg vil se om jeg måske kan finde nogle gamle greb jeg kan bruge.
Grrrrr... hvor er det irriterende det skal være så svært at få det hele til at se pænt ud i blogger.
Så er jeg nået til at få de sidste detaljer på plads og er gået igang med SketchUp. Det er svært at overskue hvordan afslutningen af fadet vil se ud i virkeligheden, det er svært at bygge en fysisk model, så jeg forsøger mig med SketchUp.
Det træ jeg har limet sammen har en tykkelse på ialt 80mm. Når der ryger et par cm til at holde på, når jeg skal dreje, er der 60mm tilbage. Og fadet kan blive 300mm i diameter. Den nederste skitse er et forsøg på at finde ud af om jeg kan bruge et stykke 40mm bordplade til noget. Her er fadet 40cm i diameter og 25/15mm i højden.
limningen af træet så sådan ud:
Ikke helt uden problemer. Det var en gammel bordplade i ahorn jeg brugte, og den havde stået ude siden jeg nedlagde mit værksted i april, så den slog sig. Da jeg limede den sammen flækkede den så. Jeg reparerede med plastisk træ, men resultatet blev ikke helt godt. Måske jeg kan bruge den til at lave forsøg med....
Så måtte jeg igang igen. Jeg købte en rest af en egetræsbordplade 12x180x4cm, skar den til og limede en klods af 6 stykker. Det var lidt et sats, da jeg ikke havde en tykkelseshøvl, så jeg måtte bero mig på at Silvans snit i længden var rent nok til at lime.
Det blev noget af et arrangement at få det limet og holdt sammen. Trælimen tørrede næsten hurtigere end jeg kunne nå at få træet arrangeret og spændt sammen, men resultatet var betydeligt bedre end min første limning. Efter limningen fik jeg savet de to klodser til på båndsaven, så der ikke var så meget der skulle drejes af på drejebænken, og ahornpladen så faktisk ikke så slem ud som jeg havde troet.
Jeg begyndte med at dreje den mindste klods. Den af egetræ. Og begyndte som med den lille skål med at sætte den op mellem de to pinoler og dreje en holder i bunden af fadet. Derefter drejede jeg oversiden. Det tog mig det meste af en dag at få drejet hele skålen. Efter at have drejet overfladen, gik jeg igang med kanten, og det var nok den forkerte rækkefølge... på kanten fik jernet fat i endetræet og pludselig var der røget et hjørne af skålen, så jeg måtte dreje kanten af først, og derefter dreje fladen igen. Det gik op for mig, hvor vigtigt det er at jernene er skarpe, så jeg fik slebet jernene så mange gange, at jeg tilsidst følte mig helt god til det :-) Endelig fik jeg bunden drejet færdig og skulle så igang med alt slibearbejdet.
Groft - finere - fint sandpapir. Passe på det ikke bliver for varmt. Hårde klodser, bløde klodser, skuresvampe....til sidst var mine arme ved at falde af...
Til sidst kom fadet ud af centrering - så jeg havde min far på sidelinien da skålen skulle af skiven, så jeg ikke risikerede at jeg kom for langt ind og fadet pludselig røg af.
Så holdt jeg lige en pause, da der kom en og skulle kikke på min fars skåle. Skålene der er vist nogle af her er drejet i vådt træ. De er 30-50 cm brede og millimetertynde. Han drejer dem i vådt træ, som han opbevarer i flere år før han drejer i det. Træet pakker han ind, så der opstår forskellige former for råd og svamp, der giver de karakteristiske tegninger i træet. Det tager ham ca. en uges tid at dreje sådan en skål! Derefter skal de tørre i lang tid, og mange af dem bejdser han og lakerer efterfølgende. Det er spændende at se hvordan træets tegninger kommer frem når de bliver bejdset, så er det pludselig meget tydeligt hvor forskellig træets struktur er.
Så gik jeg igang med fad nummer to (som vejer mindst 100 gange så meget som én af min fars skåle..min far er vist over de 10.000 timer!)
Igen oplevede jeg et par gange at jernet smuttede, til trods for at det var skarpt. Jeg er glad for at jeg valgte at dreje en forholdsvis robust ting, hvor der er noget træ at dreje af, men størrelsen på fadet betød også, at når jernet smuttede og der røg et par millimeter af, så måtte jeg lægge en halv til en hel time ekstra i drejningen, for det var en stor flade der skulle drejes af.
Der blev i dette fad også en del reparationer. Jeg forsøgte at få den "store" limning imellem de to bordplader til at ligge i overgangen mellem fad og fod og derefter reparere. Derudover var pladen generelt af en dårlig kvalitet så der var mange huller i træet der skulle lappes. Det foregik med sekundlim og savsmuld, til aller sidst, efter at fadet var slebet og poleret (men ikke olieret) Og endelig skulle bunden slibes.
Så er jeg igang med en ophængningsplan. Jeg har siddet og genlæst en del af artiklerne om innovation og kreativitet her i weekenden, da mit emne i min billedkunsteksamen bliver rammesætning af kreative og innovative processer. Det var lidt sjovt at sammenligne min egen proces med de forskellige modeller for procesopdeling, bl.a. FIRE-modellen og KIE-modellen, og da min proces stort set svarer til FIRE-modellens opdeling, besluttede at køre ophængningen og mine skitser igennem FIRE-modellen for at se hvad det gav. Så ikke noget med nye tegninger og friske præsentationer, energien bliver lagt i, at få mit arbejde sorteret og gengivet indenfor de fire faser. Suppleret med en sidste fase "relationer til praksis-agtigt noget". Benspænd: hver fase får 3 stk. A1-formater at gøre godt med :-)
FAGDIDIAKTISK REFLEKSION I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEN AF STORE ELEVER.
I forbindelse med mit modulevalueringsprojekt i Specialiseringsmodulet i Håndværk & Design, har jeg haft følgende fagdidaktiske mål:
· At undersøge hvordan kreativitet kan udvikles i arbejdet med trædrejning.
· At undersøge hvordan der kan arbejdes med form, farve, materiale og funktion i trædrejningen.
· At undersøge hvordan skitseringsfærdigheder kan udvikles.
· At undersøge hvordan arbejdet med prototyper og arbejdstegninger kan integreres i undervisning indenfor drejeteknikken. Og hvordan man kan arbejde med oversættelse fra 3D og prototyper til færdigt produkt.
· At undersøge hvordan der kan arbejdes dialogisk med processen.
Jeg har i min egen proces tilstræbt at inkludere de nævnte færdighedskompetencer.
UDVIKLING AF KREATIVITET
Det er min erfaring gennem arbejdet med trædrejningen, at det at tænke kreativt indenfor rammerne af trædrejning, begrænses af hvad der er muligt indenfor den teknik man har med at gøre. Det er således afgørende for den kreative udfoldelse hvad ens opdrag er. Ønsker jeg at eleverne skal arbejde fokuseret med kreativitet vil det være oplagt at formulere en drejeopgave der ikke har for mange funktionelle bindinger, og hvor der arbejdes intuitivt med formgivning og farvesætning. F.eks. ved at dreje snurretoppe, ornamenter el. lign. Ønsker jeg at booste fantasien og få eleverne til at prøve grænser af, tænker jeg ikke det er den rette teknik at vælge, da den kræver vedvarende opmærksomhed og koncentration. Den lægger ikke op til vildskab og afprøvning af grænser.
FORSTÅELSE AF DESIGNPROCESSEN.
I forbindelse med mit projekt og min fremlæggelse arbejdede jeg med både FIRE-design (Lilian Rohde) og RIE-modellen (Ebbe Kromann). I forbindelse med fremlæggelse og præsentation af mit projekt, analyserede og kategoriserede jeg mine egne overvejelser og handlinger i de kategorier de to modeller repræsenterer og fandt frem til at kategorierne i FIRE-designmodellen var i tråd med min egen arbejdsmetode i mit designprojekt. En indvending er dog, at jeg i mit eget projekt oplevede at de fire kategorier gik igen indenfor hver kategori. Et eksempel: i fasen "Realisering" skulle jeg præstere en præsentation af projektet. I den forbindelse måtte jeg overveje, hvordan det skulle præsenteres og starte med en forståelse af præsentationen, en idéudvikling til præsentationen, en realisering og en evaluering. Først efter at have været igennem samtlige fire faser, havde jeg besluttet en måde at præsentere mit projekt på. Jeg er således ikke enig i, at FIRE-design er eller bør være en linæer arbejdsmetode/model, men at det er en model, der i praksis medfører en cirkulær arbejdsmetode, og som i sin lineære udgave kan anvendes til præsentationer, hvor dette kan være en fordel.
Jeg tænker det er oplagt at arbejde med hele designprocessen i forbindelse med et udskolingsprojekt indenfor trædrejning, da de forholdsvis stramme tekniske krav til udførelsen er en god motivator for at udarbejde et velovervejet design inden projektet realiseres.
RUMLIG SKITSERING, PROTOTYPER OG ARBEJDSTEGNINGER
Som nævnt ovenfor, er det oplagt at arbejde med skitsering og idégenerering inden egentlig drejning påbegyndes. Et oplæg med specifikke funktionelle krav tænker jeg vil være en forudsætning, for at eleverne ved hvilken retning de skal søge løsninger i. Da alt drejet er rundt, sætter det visse begrænsninger i forhold til at lave rumlig skitsering i model. Der kan så skitseres i modellervoks, eller eleverne kan forsøge sig med skitsering i SketchUp. SketchUp kan ligeledes anvendes til udarbejdelse af arbejdstegninger. Direkte aflæsning af modellens dimensioner er mulig forudsat at skalaforholdet er fastsat. At arbejde med skalaforhold og modellering vil være oplagt i et tværfagligt samarbejde med matematik.
Eleverne vil få erfaring med at rumlig skitsering er en svær størrelse, og at det er en svær proces at overføre rumlige forestillinger til 3D i praksis. De vil samtidig forhåbentlig få sig nogle værdifulde erfaringer i forhold til at udvikle rumlig forståelse og forestillingsevne, når de ser deres endelige produkter og kan sammenligne dem med deres forestillinger og skitsemodeller.
FORM, FARVE, MATERIALE OG FUNKTION
I mit arbejde med mit drejeprojekt blev jeg opmærksom på hvor mange muligheder der ligger i at arbejde med form, farve og materiale i et drejeprojekt med en ret simpel funktion som i mit tilfælde; et ostefad. Der var f.eks. overvejelser både omkring hvilken baggrundsfarve der egnede sig til at præsentere maden på (mørk), hvilken træsort der er praktisk i forhold til rengøring (hårdt træ), hvilke funktionelle krav der var i forhold til at kunne flytte et fad (greb eller plads til fingre under fadet), opbevaring af fadet (håndtag) osv.
Jeg tænker, at jeg i skolen, ved at opstille meget enkle funktionskrav som f.eks. at designe en lysestage, kan gøre det muligt at arbejde tydeligt, bevidst og reflekteret med funktionskrav og deres indflydelse på valg af form, farve og materiale.
DIALOGEN OG REFLEKSIONERNE I DREJEPROJEKTET
Det er min erfaring at det at diskutere mine projekter med andre er med til at udvikle dem. Dels kommer jeg lettere til nogle erfaringer, da jeg er opmærksom på ting jeg måske ellers ikke ville være opmærksom på, dels oplever jeg at det at formulere mig omkring mit projekt og det jeg er i gang med, er med til at jeg får præciseret for mig selv hvad det er jeg vil, hvad det er jeg har problemer med eller er uafklaret omkring samtidig med at jeg fortsat bliver bedre til at forklare mig.
Som i de fleste andre faglige sammenhænge tænker jeg at det at formulere sig omkring ens projekt, bidrager til at udvikle ens bevidsthed omkring projektet og dermed ens evne til at forklare sig. Jeg tænker således at den løbende dialog, evaluering eller refleksion over projekterne skal prioriteres i en undervisning, hvor det ellers er oplagt at lade sig rive med at drejeprocessen og projekterne. Dialogen og refleksionerne skal sikre et fokus på processen, som er nødvendigt hvis eleverne skal udvikle bevidste strategier til at designe.
KONKLUSION
Alt i alt tænker jeg at rammesætningen af drejeprojektet er afgørende for hvorvidt eleverne udvikler bestemte kompetencer. Det er muligt at bruge lang tid på at dreje, og blot tilegne sig nogle tekniske færdigheder, og måske opleve en glæde ved at arbejde med drejeteknikken og en glæde ved et endeligt resultat, men det er også muligt ved brug af drejehåndværket at planlægge forløb, hvor eleverne får forståelse og erfaring med de mange forskellige faser en designproces indebærer.
Litteratur:
Schultz Jørgensen, Kresten, Kreativiteten som konkurrenceparameter - hvad skaber det kreative menneske og det kreative samfund?
Rhode, Lilian, FIRE-design, en didaktisk model for udvikling af innovative elever.
Kromann, Ebbe, Kreativitet og innovation
Lindström, Lars, Produkt- og procesvurdering i kreativ virksomhed
