torsdag den 17. november 2016

Kompositionsprincipper og trykmetoder

Med udgangspunkt i Bindesbølle arbejdede vi i dag med logoer, trykketeknikker og skitseringsmetoder.
Skitsering 'rundt om bordet'
Trykklodser til stoftryk udført i linoleum

fredag den 11. november 2016

Hækleamok

Det er godt nok mange år siden jeg har strikket og hæklet sidst, men det begyndte at krible i fingrene, da Tobias på holdet begyndte at hækle.
Så jeg fik støvet resterne af noget gammelt garn sammen, og begyndte egentlig at strikke, men fandt ud af, at med de små rester jeg havde var det nok en bedre idé at bevæge mig over i noget kludetæppegenreagtigt....

Så, inspireret af et tæppe min mor har hæklet, og en hæklebog købt i netto, gik jeg igang med at hækle.
Det blev nu lige lovlig gult det hele, og ikke særlig pænt, så jeg fandt et billede af en blomsterbuket, som jeg synes har nogle smukke farver, og tænkte jeg ville forsøge at bevæge mig henad noget ala den.


Slutningen blev: 
Mht. farver - mere blåt og grønt, og flere lyse farver. Derudover brug af kontraster i den enkelte klud
Mht. materialet - noget mere mohair, og mere løs hækling, så jeg får et let og luftigt tæppe som spejler bukettens lethed. 
Mht. monteringen/modellen - jeg vælger den runde. Den er mere blomsteragtig og der kommer mere luft i tæppet når det bliver monteret - jeg syr dem sammen i spidserne. 


Uhhh - det er sjovt det her :-)

Didaktiske refleksioner:
Det kunne være en sjov måde at lave et fælles projekt på i en klasse. Hvis man fik fat i en masse garnrester fra hjemmene, fik sorteret lidt i tykkelser, så de var nogenlunde ens, så var det bare at gå igang med at lave runde lapper. De kan jo let monteres samlet, selvom de har forskellig størrelse, og der kunne være frit valg på teknik og farver - bare de blev runde :-) Og med en simpel ramme, ville der være masser af grundlag for at snakke sammen om de forskellige mønstre der kan laves, om de forskellige garners karakter og egnethed til hækling. Og måske nogle garner har en særlig historie...