Specialiseringskursus - Café Sonja

Så blev vores lokale på Café Sonja indviet, med bar og det hele :-)

Det monofaglige specialiseringskursus drejer sig om undervisning af større elever.
Undervisernes oplæg er et designprojekt til det socioøkonomiske projekt Settlementet på Vesterbro. -

Modulet består af ét samlet designforløb som indeholder følgende faser:

- møde med Settlementet
- formulering af opgaven
- afklaring med Settlementet
- skitsering af projekt
- præsentation af oplæg; idéskitser, modeller m.m.
- udførelse af opgaven
- installering på stedet
- præsentation
- udarbejdelse af artikler omkring forløbet

Resultat af møde med Settlementet

Idégenerering

Tidsplan

Opmåling og registrering af ganglinier

Registrering på stedet af materialer m.m.

Rummet skal helst harmonere med de øvrige rum i caféen

Vi henter inspiration i Sonja fra Saxogade - 60'er design

Vi henter også inspiration i palledesign - de har samlet en masse paller vi gerne må bruge

Modelarbejde af rummet - skitsering

Modelarbejde af rummet

Sikkerhedskursus

Sikkerhed i værkstedet

... er et 60-timers kursus der henvender sig til lærere der underviser i faget håndværk & design. Kurset foregår på UCC Carlsberg.

På kurset undervises vi i at anvende rundsav, båndsav, afretter, tykkelseshøvl og øvrige maskiner i værkstedet og får indsigt i sikkerhed og risici i forbindelse med undervisningen i faget, og bliver undervist i den daglige vedligeholdelse af maskinerne.

Derudover får vi indblik i de didaktiske overvejelser der er nødvendige af hensyn til elevernes sikkerhed i værkstedet.

Brug af maskiner i værkstedet

Træhængsler

Skitser til en Jaguar :-)

En Jaguar til Christian

Metalarbejde

Hjælpeværktøjer til maskinerne

En trækasse med låg

Toiletmøblet arbejdes der stadig på.....

Design til måltidet

Vi begyndte i gruppen med brainstorm og besluttede os ret hurtigt for at arbejde videre med et sushitema. Vores associationer gik i to forskellige retninger. Dels det traditionelle minimalistiske formsprog og dels traditionen omkring kirsebærblomsterne. Vi endte med at beslutte os for at arbejde videre med udgangspunkt i kirsebærblomsten. 

Efter brainstormen, og med udgangspunkt i kirsebærblomsterne og sushimåltidet, besluttede vi at tage udgangspunkt i en form for "pop-up-sushirestaurant", hvor vi forestiller os, at vi kommer anstigende med bord, puder, dekoration, skærmvægge, tøj, service og sushi. Vi stødte på fænomenet HANAMI, som er en japansk tradition, hvor man på den picnicagtige måde fejrer kirsebærtræets blomstring. 

Neel arbejdede med beklædning til måltidet.

Hun fordybede sig i historien bag kimonoen, og udarbejdede på baggrund af de funktionelle krav (f.eks. at man skulle kunne have tøj på indenunder, at man skulle kunne spise osv.) forslag til et par kimonoer, inspireret af kirsebærblomsterne. 

Dragana udarbejdede forslag til siddepuder.

Hun arbejdede med traditionen med at sidde på gulvet, og havde overvejelser omkring, hvordan "almindelige" mennesker kunne holde ud at sidde på gulvet under et helt måltid. 

Hendes produkt var inspireret af kirsebærblomsterne. 

Jeg selv designede bordet til middagen. 

Jeg tog udgangspunkt i funktionen, hvor meget man fylder når men sidder på gulvet, hvor bredt skal bordet være, hvor højt skal det være og hvor meget service og mad fylder. 

Derudover tog jeg udgangspunkt i at det var en pop-up-sushirestaurant, og dermed at bordet skulle være et samlesæt, der var let at flytte rundt, og det skulle derudover være en form for modulsystem, der kunne udvides afhængig af hvor mange personer der deltager i middagen. Jeg blev her optaget af den japanske tradition omkring træsamlinger.

Endelig tog jeg materialemæssigt udgangspunkt i kirsebærtræet, og overvejede en kulørt overflade på bordet, men endte med at beslutte mig for et bord lavet i kirsebærtræ, som kunne danne en rolig baggrund for den dekorative mad og det dekorative service. 

Louise arbejdede med servicen 

Kompositionsprincipper og trykmetoder

Med udgangspunkt i Bindesbølle arbejdede vi i dag med logoer, trykketeknikker og skitseringsmetoder.

Skitsering 'rundt om bordet'

Trykklodser til stoftryk udført i linoleum

Hækleamok

Det er godt nok mange år siden jeg har strikket og hæklet sidst, men det begyndte at krible i fingrene, da Tobias på holdet begyndte at hækle.
Så jeg fik støvet resterne af noget gammelt garn sammen, og begyndte egentlig at strikke, men fandt ud af, at med de små rester jeg havde var det nok en bedre idé at bevæge mig over i noget kludetæppegenreagtigt....

Så, inspireret af et tæppe min mor har hæklet, og en hæklebog købt i netto, gik jeg igang med at hækle.

Det blev nu lige lovlig gult det hele, og ikke særlig pænt, så jeg fandt et billede af en blomsterbuket, som jeg synes har nogle smukke farver, og tænkte jeg ville forsøge at bevæge mig henad noget ala den.

Slutningen blev: 

Mht. farver - mere blåt og grønt, og flere lyse farver. Derudover brug af kontraster i den enkelte klud

Mht. materialet - noget mere mohair, og mere løs hækling, så jeg får et let og luftigt tæppe som spejler bukettens lethed. 

Mht. monteringen/modellen - jeg vælger den runde. Den er mere blomsteragtig og der kommer mere luft i tæppet når det bliver monteret - jeg syr dem sammen i spidserne. 

Uhhh - det er sjovt det her :-)

Didaktiske refleksioner:
Det kunne være en sjov måde at lave et fælles projekt på i en klasse. Hvis man fik fat i en masse garnrester fra hjemmene, fik sorteret lidt i tykkelser, så de var nogenlunde ens, så var det bare at gå igang med at lave runde lapper. De kan jo let monteres samlet, selvom de har forskellig størrelse, og der kunne være frit valg på teknik og farver - bare de blev runde :-) Og med en simpel ramme, ville der være masser af grundlag for at snakke sammen om de forskellige mønstre der kan laves, om de forskellige garners karakter og egnethed til hækling. Og måske nogle garner har en særlig historie...

Mellemrum - gruppeopgave

1. møde i studiegruppen.

Vores første møde i studiegruppen var ret inspirerende. Vi gik en tur på campus for at lade os inspirere af de steder vi stødte på. Forskellige steder inspirerede os.

• De gule toiletter, det er umuligt at få hældt vand op i vores vandflasker som vi alle render rundt med. Vi kunne arbejde med gult og blåt. Skabe et møbel i det tomme forrum. En glasplade med silketryk på. En mobil vandstation.
• Forrummet til toiletterne ved H&D. De store huller i loftet. Vi kan trække murværket fra de hængende haver ind - på en eller anden måde. Få inde og ude til at hænge sammen i en funktion...
• Gangen ved toiletterne. Der flyder porcelæn ovenpå elevskabene. Vi kunne lave en form for dekoration ovenpå skabene hvis funktion var at undgå at der blev samlet affald og opvask deroppe..
• Studiepladserne ude ved Atriet. Man sidder og flagrer lidt. Man er i et "mellemrum", mellem gangen og Atriet. Der er også mellemrum mellem studiegrupperne. Vi kunne skabe en afskærmning imellem de to studiegruppenicher, så studiegruppearbejdet kunne foregå mere ugenert. 

Vi afvejede for og imod de forskellige lokationer og endte med at blive enige om at arbejde videre med afskærmningen mellem studiegruppepladserne på reposen. 

Vi besluttede også at vi ville arbejde ud fra FIRE-modellen, ud fra den begrundelse at den til forskel fra designkompasset også har evaluering med - det synes vi ligesom er ret væsentligt. Det er især i evalueringsfasen at vi reflekterer og italesætter vores erfaringer. 

Så næste møde handler om F'et - "forståelse" af W2-07

2. møde i studiegruppen - forståelse

Anden gang har vi haft fokus på at analysere det sted vi skal arbejde.
Vi tænker at rummets funktion, materialer, stemning m.m. skal danne udgangspunkt for vores design.

• Rummet er faktisk fint at være i rent akustisk. Man kan sagtens høre hinanden, når man sidder og taler sammen i studiegruppen ved bordene. Det er ca. 8x17m.
• Materialerne er stof/opslagstavler, krydsfinér, beton, stål, linoleum og planter.
• Farverne er hvid, grå, blå og grøn. Pænt og afdæmpet.
• Rummet har en "ryg". Langs ryggen er der en ganglinie som afskærmes med planter. Og ud imod atriet åbner rummet sig, og her er siddepladserne placeret. 
• Alt i alt synes vi det funktionelt er et fint rum, men vi synes også det er lidt kedeligt og ikke særlig intimt. Man føler sig måske lidt udsat i studiegruppen. 

Vi fik samlet vores overvejelser om rummet på en planche. Det var sådan set, igen, en meget rar følelse at få sluttet af med at samle vores betragtninger. Næste møde står på skitsering og idéudvikling.

3. møde i studiegruppen - idéudvikling af mellemrummet

Ved vores tredie møde i studiegruppen arbejdede vi på ideerne til "mellemrummet" mellem studiegrupperne, og havde en del overvejelser omkring de forskellige idéers funktion.

Vi havde tre idéer til en afskærmning mellem studiepladserne. 

• Den ene idé gik ud på at lave tre glasplader der adskilte de to gruppearbejdspladser. Dvs. glasplader stod med ca. 2 meters indbyrdes afstand. På glaspladerne skulle der trykkes f.eks. et portræt af Natalie Zahle. Et portræt som kun kom til syne når man stod et helt bestemt sted. Man ville så have tre forholdsvis abstrakte billeder, hvori der kunne aflæses lidt af portrættet i hvert billede. Det vækkede så ens nysgerrighed i forhold til at finde ud af hvad motivet viste. Rent funktionelt ville glaspladerne skabe adskillelse mellem arbejdspladserne, men de ville også knytte sig til stedets oprindelse og vække nysgerrigheden. Glaspladerne kunne hænges op i trærammer.
• Den anden idé gik ud på at brodere en afskærmning mellem arbejdspladserne. Det kunne enten være en afskærmning i birkekrydsfinér som de eksisterende borde og bænke er udført i, som vi så broderede store sting på. Eller det kunne være et broderi på stof, som kunne rulles til side, hvis man ikke synes man havde brug for det. Man ville skulle vælge funktion: åben eller lukket. 
• Den tredie idé var en form for blomsterkasse som var semitransparent. Den ville ikke lukke helt af, men ville alligevel skabe en form for afskærmning. Der kunne være knald på med farverne så vi fik skabt kontrast til det forholdsvis anonyme udtryk som rummet i forvejen har. 

Vi besluttede at lave nogle små modeller, så vi kunne få noget mere konkret at snakke ud fra. 

4. møde i studiegruppen - idéudvikling af mellemrummet

Model af blomsterkassen 

Hvid valmue

Broderede blade

Den færdige blomsterkasser udført i forskellige tekstile teknikker

Gunta Städtler Stölzl: En designer/håndværker der kan inspirere mig.

Vægtæppe 1927-28

Gunta Städtler Stölzl

Gunta Städtler Stölzl er født i München i 1897. 

Hun begyndte at studere kunst bredt, på Kunstgewerbeschule i München da hun var 16 år gammel, og begynder i 1919 at studere på Bauhaus, hvor hun også begynder at væve. Her undervises hun af bl.a. Johannes Itten, Walter Gropius, Paul Klee og Marcel Breuer. 

Hun får eksamen som væver i 1923 og bliver senere selv underviser på Bauhaus. 

Gennem hele sit liv arbejder hun med vævning og udstiller og underviser. 

Hun dør i Zürich i 1983.

Biografi

1897              Født i München

1913-16        Studerer på Kunstgewerbeschule i München (dekorationsmaling, glasmaling, keramik og kunsthistorie / skitserer landskaber, arkitektur og portrætter)

1917-18        Arbejder som sygeplejerske under 1. Verdenskrig / skitserer

1919              Fortsætter sine studier, første møde med Bauhausmanifestet

1919              Begynder studier på Bauhaus / undervises bl.a. af Johannes Itten

1920              Begynder et hold for kvinder / væver sin første gobelin / rejser i Toscana

                      arbejder sammen med Walter Gropius, Paul Klee, Marcel Breuer

1922              Lærer forskellige garnfarvningsteknikker  / væver det første knyttede tæppe

1923              Examineres som væver med en 6 meter lang løber

1924              Etablerer Johannes Ittens væveworkshop i nærheden af Zürich, deltager i kurser for industriel vævning

1925              Udpeges som underviser på Bauhaus væve workshop

1927              Udpeges som ansvarlig for hele væve workshoppen på Bauhaus, som bliver den financielt mest succesfulde del af Bauhaus / arbejder bl.a. med jacquardteknikken

1929              Bliver gift med Arieh Sharon, palæstinensisk arkitekt. Får datteren Yael

1930              Laver diplomuddannelser på Bauhaus

1931              Pga. politik trækker hun sig som leder af væveworkshoppen.

                      Etablerer en håndvæve workshop med Gertruse Preiswerk og Henrich-Otte Hürlimann, kaldet S-P-H Stoffe

1932              Medlem af Swiss Wekbund, deltager i Basle Trade fair

1933              S-P-G Stoffe får en pris på Exposition Internationale i Paris

1937              Bliver medlem af Association of Swiss Women Painters / fortsætter håndvæve workshoppen alene som Handweberei Flora

1938              Er udlænding og får løbende fornyet sin opholdstilladelse i Sweiz

1940              Stof til at dække vægge og lofter publiceres i Werkbund journal ”Das Werk”

1941              Bidrager med materiale til Swiss Pavilion i Lyon

1942              Bliver gift me journalist Wily Stadler og får sweitzisk statsborgerskab

1943              Får datteren Monica

1950-60        Arbejder med Flora Handweaving Mill

1964              Deltager i udstilling på Bauhaus væve workshop

1967              Opløser workshoppen og fortsætter med at væve tapeter

1968              Udstiller på vandreudstillingen ”50 Years bauhaus”

1970-80        Har soloudstillinger i Sweiz

1976-77        Soloudstilling på Bauhausarkivet i Berlin

1983              Dør i Zürich.

Frit oversat fra

http://www.guntastolzl.org