 |
| Vægtæppe 1927-28 |
Gunta Städtler Stölzl
Gunta Städtler Stölzl er født i München i 1897.
Hun begyndte at studere kunst bredt, på Kunstgewerbeschule i München da hun var 16 år gammel, og begynder i 1919 at studere på Bauhaus, hvor hun også begynder at væve. Her undervises hun af bl.a. Johannes Itten, Walter Gropius, Paul Klee og Marcel Breuer.
Hun får eksamen som væver i 1923 og bliver senere selv underviser på Bauhaus.
Gennem hele sit liv arbejder hun med vævning og udstiller og underviser.
Hun dør i Zürich i 1983.
Biografi
1897 Født
i München
1913-16 Studerer på
Kunstgewerbeschule i München (dekorationsmaling, glasmaling, keramik og
kunsthistorie / skitserer landskaber, arkitektur og portrætter)
1917-18 Arbejder som
sygeplejerske under 1. Verdenskrig / skitserer
1919 Fortsætter
sine studier, første møde med Bauhausmanifestet
1919 Begynder
studier på Bauhaus / undervises bl.a. af Johannes Itten
1920 Begynder et
hold for kvinder / væver sin første gobelin / rejser i Toscana
arbejder
sammen med Walter Gropius, Paul Klee, Marcel Breuer
1922 Lærer
forskellige garnfarvningsteknikker /
væver det første knyttede tæppe
1923 Examineres
som væver med en 6 meter lang løber
1924 Etablerer
Johannes Ittens væveworkshop i nærheden af Zürich, deltager i kurser for
industriel vævning
1925 Udpeges som
underviser på Bauhaus væve workshop
1927 Udpeges som
ansvarlig for hele væve workshoppen på Bauhaus, som bliver den financielt mest
succesfulde del af Bauhaus / arbejder bl.a. med jacquardteknikken
1929 Bliver gift
med Arieh Sharon, palæstinensisk arkitekt. Får datteren Yael
1930 Laver
diplomuddannelser på Bauhaus
1931 Pga.
politik trækker hun sig som leder af væveworkshoppen.
Etablerer
en håndvæve workshop med Gertruse Preiswerk og Henrich-Otte Hürlimann, kaldet
S-P-H Stoffe
1932 Medlem af
Swiss Wekbund, deltager i Basle Trade fair
1933 S-P-G
Stoffe får en pris på Exposition Internationale i Paris
1937 Bliver
medlem af Association of Swiss Women Painters / fortsætter håndvæve workshoppen
alene som Handweberei Flora
1938 Er
udlænding og får løbende fornyet sin opholdstilladelse i Sweiz
1940 Stof til at
dække vægge og lofter publiceres i Werkbund journal ”Das Werk”
1941 Bidrager
med materiale til Swiss Pavilion i Lyon
1942 Bliver gift
me journalist Wily Stadler og får sweitzisk statsborgerskab
1943 Får
datteren Monica
1950-60 Arbejder med
Flora Handweaving Mill
1964 Deltager i
udstilling på Bauhaus væve workshop
1967 Opløser
workshoppen og fortsætter med at væve tapeter
1968 Udstiller
på vandreudstillingen ”50 Years bauhaus”
1970-80 Har
soloudstillinger i Sweiz
1976-77 Soloudstilling
på Bauhausarkivet i Berlin
1983 Dør i
Zürich.
Frit oversat fra
Bauhausskolen
Bauhausskolen var en af 1900-tallets mest betydningsfulde kunstskoler. Den blev oprettet i 1919 i Weimar i Tyskland ved en sammenlægning af byens kunsthåndværkerskole og kunstakademi, under ledelse af arkitekten Walter Gropius.
Skolens opbygning og undervisning var baseret på en forening af både arkitektur, maleri, skulptur, kunsthåndværk, industriel design m.m.
En af grundtankerne var at bidrage til en højnelse af de æstetiske værdier i det moderne industrisamfunds rammer. Dvs. der blev lagt stor vægt på at produkterne kunne industrifremstilles og formgivningen blev inspireret af industriens former; kuber, kugler cylindre. Man benyttede stålrør og lige trækomponenter.
Bauhausskolens didaktik
Rent didaktisk var skolen baseret på mesterlæren. Walter Gropius mente ikke at kuns kunne læres, men det kunne håndværk. Eleverne blev derfor optaget på skolen som lærlinge og de enkelte afdelinger havde både en kunstmester og en håndværksmester. Gunta Städtler Stölz var sådan en kunstmester. I begyndelsen skulle alle elever lære alle grene, men det gik man sidenhen væk fra.
 |
| Måske jeg nørder men hun ligner da lidt sit eget billedtæppe; pandehåret der bølger sig, øjenbrynenes buer, øjnene som hvide prikker, læberne som bølgeformer der gennemskæres af andre former..... |
Arbejdsproces
Væveprocessen kræver en hel del planlægning, og som det fremgår af fotoet her, skitserede og planlagde Gunta Städtler Stölzl minutiøst sine projekter. Hun tog stilling til både kulører, materialer og mønstre inden hun gik i gang med vævningen. Ofte skitserede hun på kvadreret papir. Mønsteret her er tydeligt inspireret af industriens maskineri, stempler og "rationalitet". Som i arkitektur, er den endelige udførelse en realisering af en skitse. Dvs. den skabende proces ligger i skitseringen, modsat f.eks. kunstmalere eller skulptører, som kan udvikle deres produkter i udførelsesfasen.
 |
Jeg fandt skitsen her på nettet, malet i akvarel - det kunne godt være en forberedelse til billedtæppet. Der er i hvert fald mange lighedspunkter.Hvad det er der inspirerer mig?
Første gang jeg så et af Gunta Städtler Stölzl billedtæpper var i 1985, hvor jeg var på besøg på en Bauhausudstilling i Berlin. Jeg så billedtæppet øverst i blogindlægget, og stod og kikkede på det meget længe. Jeg tror bare jeg blev glad af alle de stærke farver. Rent formmæssigt kan jeg godt lide at øjnene vandrer rundt mellem bølger, lige linier og prikker og farvemæssigt, at der pludselig kommer et skift mellem et meget kulørt område og et område som er udført i helt douche kulører. Hun får også skabt dybde i billedet ved f.eks. at bruge en hvid prik i det sorte felt, som igen ligger i et kulørt felt. Det hvide skaber dybde, det sorte ligger helt fremme og det kulørte ligger midt imellem. Jeg synes det er fantastisk. Det var lidt ligesom at høre et stykke musik.
Jeg købte et postkort, som billedtæppet er afbilledet på, og jeg bliver aldrig træt af at kikke på det, og hver gang jeg vender tilbage til det, opdager jeg noget nyt.
Her og nu og har det været sjovt at læse om Bauhausskolen, og hvordan en idéologi kan inspirere til et bestemt udtryk. Og da jeg pludselig så ansigtets karaktertræk afspejlet i billedtæppet tænkte jeg, at det måske var genkendeligheden, på det abstrakte plan, der gjorde det billede så interessant.
Endelig fandt jeg et nærbillede af billedtæppet, hvor man kunne se vævningen og trådene og se noget af variationen der ligger i vævningens karakter og mønster. Jeg får helt lyst til at væve. Jeg kan godt lidt når noget, er både funktionelt, interessant og smukt.
Endelig inspirerer bauhaustanken om læreprocesser mig. Jeg synes det kunne være interessant at gå lidt mere i dybden med, hvilke tanker de havde, og hvordan de så praktiserede deres teorier. Idéer, inspireret af Gunta Städtler Stölzl Jeg kunne forestille mig overføre nogle elementer fra Gunta Städtler Stölzl's væverier til både beklædning, havekunst og keramik. Jeg synes hun arbejder meget med kontraster og modsætninger, både i form og farve. Havekunst Man kunne f.eks. arbejde med en kontrast mellem en haveplan der var meget strengt geometrisk udført, og beplantningen der er glidende, flydende og bryder haveplanens lige linier. Det kunne være særlig spændende, hvis man ikke opdagede de lige geometriske former før man havde gået rundt i haven, af de lige stier, et stykke tid. Så var man selv og ens eget bevægelsesmønster pludselig en del af billedet. Farverne kunne måske inddrages ved at de vandrette haveelementer var orangerøde, og træer/buske stedsegrønne.... Eller man kunne kombinere fliser og græs i et geometrisk mønster på bilens parkeringsplads.
Beklædning
Man kunne arbejde med kontrasten mellem en blød formet buseronne, dekoreret med stramme geometriske mønstre. Eller en buseronne lavet af trekanter, i en stram geometrisk form, men hvor materialet er ujævnt, langhåret mohair. Det er lidt svært at lave tøj i stramme geometriske former, så det ville nok være oplagt at lade den fysiske form være organisk og så lade mønstret være stramt geometrisk.
Kulørerne kunne være blågrønt i grundmønsteret og orangerød i cirklerne. Keramik Igen, hvis det var kontrasten jeg arbejdede med, kunne jeg forestille mig at lave en rund, svulmet form, som dekoreres med stramme linier og felter. Eller en kubisk vase dekoreret med kugler i uorganiseret størrelse og placering. Og så inspireret af Gunta Städtler Stölzl's farveholdning. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar