Vi blev i undervisningen introduceret til arbejdet med formbøjning af forskellige materialer.
Med udgangspunkt i bøjning og limning af krydsfinér, samt bøjning af akrylplader, fik vi til opgave at arbejde med materialet ud fra spørgsmålet "hvad kan materialet og formbøjningen bruges til?"
Efter et par skitser, blev vi i gruppen enige om at lave en knage i en kombination af krydsfinér og plexiglas. Den øverste del skulle bestå af krydsfinér og den nedersted del af plexiglas.
Derefter lavede vi en model 1:1 i milimeterpapir og gik i værkstedet.
I værkstedet lavede vi en form i et stykke regel som skulle bruges til plexiglasdelen. Vi lavede en form, så vi kunne lave to knager på en gang.
Derefter skar vi plexiglasset ud, varmede det op i en opvarmet ovn ved 200 grader, indtil det var blødt og lagde det ned i den konkave form, og pressede/holdt det på plads mens det kølede af, med den konvekse form. Vi monterede et lille stykke krydsfinér i formen, for at fastholde placeringen af rundingen.
Formen til krydfinérdelen skar vi ud på båndsaven i træ.
Igen en form til to stykker.
Efter formen var lavet, skar vi, til hver knage, to krydsfinerstykker ud, som blev fugtet og lagt i ovnen indtil de var bøjelige, derefter tog vi dem ud og limede dem sammen med trælim, før de blev lagt under pres i formen. Trælim skal helst tørre et døgn tid, før det er helt tørt.
Fordelen ved en form som denne er at emnerne der bliver lagt ind imellem træstykkerne kan presses sammen ved brug af skruetvingen. Så denne metode egner sig fint til lidt større stykker, som måske er lidt svære at håndtere.
En anden måde at formbøje plexiglas og krydsfinér på, er som her, hvor formen er lavet af en masse små klodser, der er skruet på en plade.
Emnet der skal bøjes lægges så ned imellem klodserne og fastholdes der under afkøling eller tørring.
Denne model forudsætter at man kan styre bøjningen med hænderne, og få lagt emnet ned imellem klodserne.
En tredie model, der måske kunne være god at bruge i folkeskolen, er en plade der er boret huller i, hvor man har nogle løse dyvler som kan flyttes rundt. Hullerne kan jo godt sidde betydeligt tættere end det jeg har skitseret her.
