Kort beskrivelse af modulet
I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde
med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i
håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling
og metode, udtryk og materialer.
Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle
problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de
studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og
betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssigt og/eller historisk
perspektiv.
Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier,
maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for
det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet,
forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og
kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter.
Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i
forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar