lørdag den 5. september 2015
Mit navn i pleksiglas
Dagens opgave : Mit navn i pleksiglas.
Teknik: at save og formbøje pleksiglas.
Jeg lagde ud med at skitsere et armbånd med mit navn på. Jeg var rundt om en hårbøjle (pleksiglasstykkerne var for korte) jeg tegnede et armbånd der stod TRINETHORUP på (det blev for kompliceret at save ud, og ville dermed blive for sårbart) jeg endte med et armbånd der står TRINE på.
Tanken var at det skulle være ovalt som mit håndled, og med en åbning i, som håndleddet kunne komme igennem.
Efter at have savet pleksiglasset ud på dekopørsav (et par gange måtte jeg bore et hul og stikke klingen igennem inden jeg kunne save videre....), sleb jeg siderne og lagde glasset i en 200 grader varm ovn. Det skulle blot ligge der et par minutter før det var klar til at blive bøjet - med handsker på :-)
Jeg måtte have det i ovnen ad flere omgange før det var rundt, og jeg savnede lidt en form jeg kunne bøje det efter, da bogstavenderne stak ud hist og pist.
For færdiggørelse ville jeg nok lave en form at bøje det efter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar