tirsdag den 24. februar 2015

Pels - liv eller død? En udstilling på Nationalmuseet.






Når man lige var kommet sig over alle diskussionerne om pels eller ej, som var en stor del af udstillingen, var det først og fremmest fantastisk at se udstillingen af haute couture pelse. Der var totalt knald på farve- og materialesammensætninger, og en god blanding af elegance og crazyness. Pelse der slet ikke lignede pels, en knald blå buksedragt i chinchilla, sælskindspelse der faldt lidt udenfor kategori da det var anorakker, men en overdådighed af pels - det var helt fantastisk.

Foto lånt fra Martins Museumsblog - jeg tænkte ikke lige på blog den dag, så det blev lidt småt med fotos!
Den mest elegante pels designet af Benedicte Utzon


I montrene var der demonstreret arbejdsprocesser, værktøj og teknikker til pelsbearbejdning - vareprøver man kunne mærke på, gætte hvad det var for skind, og der var udstillet nogle designeres prøver på forskellige måder at bearbejde pelsen på. Det var ret interessant at se.

Tak Martin :-) Yderst til venstre her, kan man også se nogle fantastisk vareprøver fra et pelshus, samt en mystisk én med kulørte butterflyes syet på pels......





Endelig var der den gamle samling af etnografiske dragter (hvis man kan kalde det det...) dragter fra forskellige folkeslag i arktis. F.eks. en regnfrakke lavet i hvalrostarm!!! , hætter til at bære børn i og så i det hele taget, var det fantastisk at se det håndværk og den finesse der var lagt for dagen i udførelsen af dragterne.

Billede lånt fra Martins Museumsblog

Er du interesseret i at læse oplægget til udstillingen finder du det her:

http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/billeder/UV-mat/pels_folder_rettet_final_tryk.pdf

Opbevaringskasse i en form for finérplader

Arbejdstegning til opbevaringskassen

Det var lidt af et puslespil at få målene korrekte, men det lykkedes. Det viste sig, da jeg kom til bunden, at den allerede var skåret i længdemålet, så der måtte lige et par ændringer til. 
Materialet var en form for finéret plade i 5mm, med kerne af et eller andet savsmulsagtigt løst materiale og finér af en super tynd slags der flossede bare man kikkede på den -absolut dårligste kvalitet. Den eneste fordel var, at pladen er så blød, så man uden problemer kan forsænke skruerne når de skrues i, og det lykkedes mig også at finde et stykke finér der havde en fin lys glød. 

Opbevaringskasse til Håndværk & Design
Det lykkedes, sådan næsten, at få kassen færdig. I første omgang er den bare skruet sammen, men ikke limet - jeg skal lige finde ud af, om det er nødvendigt at lime den og så skal jeg have boret/savet et håndtag i, og sat mit dyremonogram på :-) 

Lamineret dyremonogram - find tt.....
Jeg valgte at lave en blæksprutte. Dels ville jeg gerne have et dyr der kunne brede sig ud over kassens forside og så synes jeg blæksprutten er et sjovt dyr, hele tiden i forandring. Det er ikke et rigtigt monogram, men jeg fik mine forbogstaver med. Jeg tegnede blæksprutten, laminerede den og skar den ud til maling og overvejer om den nu skal males på, eller jeg måske hellere skulle skære den ud i et andet materiale, så der kommer struktur på....

tirsdag den 17. februar 2015

Arbejde med horn

Så nåede vi til endnu en gammel kulturteknik - arbejdet med horn. Jeg lavede en hornske.

Først lige et foto af det færdige resultat - ihhh, det er sjovt!
Jeg synes det var et rigtig flot stykke horn jeg fandt, men der gik noget galt
i udformningen af formen. Snittet var ikke rigtigt, så skeen fik en underlig 
efter den var blevet presset. Jeg prøver med en ny form, hvis jeg får tid. 


Sådan så skeen ud før den var blevet pudset og poleret og presset i form.
Her til slut kommer lige en anvisning på, hvordan man laver sådan en hornske:



Fortsat arbejde med friskt træ - en smørkniv

Vi fortsatte arbejdet i friskt træ ved at lave en smørkniv, efter at snittekniven var lagt til tørre.
Smørkniven blev også udført i rødel.
Som snittekniven er det bedste stykke træ til formålet et stykke spejlskåret træ, så der skulle ledes lidt for at finde et passende stykke, da træet vi havde fældet ikke havde en særlig stor diameter.
Jeg tegnede en smørkniv, overførte den til træet, og skar den ud. Derefter lavede jeg resten med snittekniv - i friskt træ er det temmelig let og hurtigt at snitte.
Også smørkniven er våd og kan ikke slibes endnu.


Rødel bliver helt gult lige når det er skåret, og senere rødligt. Det er forbindelsen
til ilt der gør at det ændrer farve. 


Bare lige en reminder på, hvad spejlskåret og planskåret træ er. 
Billedet er lånt fra jensen-bygholm.dk

Den foreløbige kniv, snittet i hånden. Den trænger 
til en ekstra omgang, noget slibning og oliering. Jeg 
har været optaget af at udføre den så den var let at 
bruge og god at holde på og pæn at kikke på.



På oversiden af skæftet og bladet har jeg skåret ud, så 
der er to steder fingrene kan hvile når den anvendes. 
Så blev smørkniven færdig. Efter at have ligget til tørre i kassen i flere uger, er den blevet slebet og olieret. Den er dejlig at holde i hånden, fin pasform, blød og olieret. Men der er lidt pletter på den, nogle steder hvor den har taget imod mere olie end andre steder. Jeg tror jeg vil lægge den i blød i linolie i lidt længere tid og se hvad der sker...

Links til information om rødel:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/roedel/

Links til skoven i skolen, hvordan man laver en smørkniv:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/snit-en-sm%C3%B8rekniv-0

tirsdag den 10. februar 2015

Arbejde med friskt træ - en snittekniv

Den 28.01.15 blev vi introduceret til arbejdet med friskt træ og lavede en snittekniv i rødel.
Vi fandt træet på dets voksested, fældede det og lavede knive, som det fremgår af billederne :-)
Nederst i indlægget ligger der links til naturstyrelsen og skoven i skolen, hvor man kan finde information om træ, om hvordan man laver sin egen kniv (på børnemåden) og et link til et knivbevis, som eleverne kan få, når de har lært at bruge kniven, de selv har lavet.
Min kniv er halvfærdig. Træet er endnu vådt, så den kan ikke slibes og olieres, 
men skeden er færdig. Den er flettet i birkebark.
Her er én af de andre studerende igang med at skære birkebark til skeden. Det
var lidt stift at arbejde med, men når det blev bearbejdet lidt var det ok. 

Louise er igang med at flette en skede - hun bruger læder til at binde med.
Kniven er superskarp - spidsen ryger uden problemer gennem skind og kød 
helt ind til knoglen !!!!

Helt super færdig. Det er en dejlig kniv at holde på - nu er den jo også tilpasset
lige præcis min hånd... og jeg synes også det er et flot stykke træ. Jeg er tilfreds.

Link til naturstyrelsens leksikon, bl.a. voksesteder og anvendelse:http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-inkbuske/loevfaeldende/roedel/

Anvisninger til hvordan en kniv laves:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/sk%C3%A6ft-en-snittekniv

Og en link til knivbeviser der kan laves i skolen ligger her:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/knivbevis

onsdag den 4. februar 2015

Genstandsanalyse af en "ting"

  • Form
  • Funktion
  • Materialer
  • Udtryk
  • Proces
Jeg har valgt bambusdamperen.
Den er håndlavet og anvendes til at dampe forskellige råvarer i, og anvendes primært i det asiatiske køkken.
Bambusdamperen udføres i forskellige størrelser, men min er ca. 20 cm i diameter, en fin størrelse til at lave mad til én til to personer i. Den er udformet som en cylinder der består af tre dele. De to nederste dele er riste, som maden lægges i, den øverste er et låg.
Damperen stilles i en pande med lidt vand i bunden, og dampen vandrer op igennem ristene så maden bliver dampet.
Ristene er skåret ud i bambus og skålen er udført i bambusfinér som er formet som ringe og samlet dels med syninger i bambus, dels med små bambusnitter. Låget er i flettet bambus.
Den har karakter af en brugsgenstand, men man ser også at der er æstetiske overvejelser forbundet med at lave den, da mønstrene i ristene, samlingerne og flettet på låget kan varieres og ofte er udført smukt.
Her kan man se hvordan skålen er syet sammen, hver del består af to stykkerfinér. På låget kan man ane hvordan der udover syningen også er sat nitter i.
Her ses risten der er skåret og låget der er flettet