tirsdag den 24. februar 2015

Pels - liv eller død? En udstilling på Nationalmuseet.






Når man lige var kommet sig over alle diskussionerne om pels eller ej, som var en stor del af udstillingen, var det først og fremmest fantastisk at se udstillingen af haute couture pelse. Der var totalt knald på farve- og materialesammensætninger, og en god blanding af elegance og crazyness. Pelse der slet ikke lignede pels, en knald blå buksedragt i chinchilla, sælskindspelse der faldt lidt udenfor kategori da det var anorakker, men en overdådighed af pels - det var helt fantastisk.

Foto lånt fra Martins Museumsblog - jeg tænkte ikke lige på blog den dag, så det blev lidt småt med fotos!
Den mest elegante pels designet af Benedicte Utzon


I montrene var der demonstreret arbejdsprocesser, værktøj og teknikker til pelsbearbejdning - vareprøver man kunne mærke på, gætte hvad det var for skind, og der var udstillet nogle designeres prøver på forskellige måder at bearbejde pelsen på. Det var ret interessant at se.

Tak Martin :-) Yderst til venstre her, kan man også se nogle fantastisk vareprøver fra et pelshus, samt en mystisk én med kulørte butterflyes syet på pels......





Endelig var der den gamle samling af etnografiske dragter (hvis man kan kalde det det...) dragter fra forskellige folkeslag i arktis. F.eks. en regnfrakke lavet i hvalrostarm!!! , hætter til at bære børn i og så i det hele taget, var det fantastisk at se det håndværk og den finesse der var lagt for dagen i udførelsen af dragterne.

Billede lånt fra Martins Museumsblog

Er du interesseret i at læse oplægget til udstillingen finder du det her:

http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/billeder/UV-mat/pels_folder_rettet_final_tryk.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar